Drømmer du om at være model for én dag, vil jeg glæde mig meget til at give dig en oplevelse, du ikke glemmer. Du behøver på ingen måde at ligne en model eller have de rigtige modelmål. Alle er velkomne - unge som gamle, tykke som tynde, høje som lave, rutinerede som uerfarne. Det eneste der kræves er, at du har lyst til at lade dig forandre for en dag, samt at du har mod på at lade dig fotografere. Du får ikke lavet permanente forandringer såsom klipning og farvning af hår osv.
Model for én dag oplevelsen kan foregår i mit hyggelige studie eller hjemme hos dig.
Ønsker du at jeg skal komme til dig, bruger jeg de første 10 min. på at pakke mit udstyr ud. Jeg medbringer alt hvad jeg skal bruge (bord, stol, lys, makeup osv. - skal dog have adgang til en stikkontakt). Herefter får vi os en kort snak - hvor ønsker, idéer og forventninger afstemmes. Har du selv nogle gode idéer eller uudlevede drømme, tager jeg naturligvis dem med i planlægningen.
Derefter starter selve forvandlingen, hvor jeg vil style dit hår og lægge en flot makeup. Når looket er i hus skal det hele foreviges. Sammen finder vi nogle fine locations i dit nærområde. Det kan være alt fra din have, din carport eller et gammelt skur etc.. Skulle vejret drille, kan en løsning være at tage billederne indendøre. Undervejs laver vi et par tøjskift og tilpasser stylingen.
Foretrækker du at komme til mig, slår jeg dørene op til mit hyggelige lille studie. Fremgangsmåden er den samme - blot har vi her muligheden for at kombinere billeder i studiet med udendørs billeder.
Under fotograferingen vil jeg guide dig alt det, du behøver. Vær endelig ikke bange for at se fjollet ud, men giv den gas og spred al din livsglæde - det vil uden tvivl skinne igennem på billederne. Jeg redigerer i dagene efter vores møde de allerbedste billeder fra dit fotoshoot og sender dig i løbet af 1 uges tid de færdige modelbiller fra dit modelshoot.
Jeg garanter, at du som minimum vil modtage 30-40 redigerede, digitale billeder i høj opløsning. Disse billeder kan du både benytte til fremkaldelser eller digitalt brug. Jeg redigerer ikke "i dig", men beskærer billederne og justerer lyset, kontraster mv..... What you see, is what you get. Du er præcis så smuk som du vil se på billederne - det er ikke snyd :-)
Med en makeover vil du kunne se en helt forvandlet kvinde i spejlet og føle dig smukkere og dejligere end nogensinde - et rigtigt selvværdsboost. Du har fortjent det!
En makeover er også oplagt til ethvert pigehjerte, der drømmer om at lege prinsesse/model for én dag. Jeg tager naturligvis højde for barnets alder i forbindelse med stylingen, og hos de yngste piger vil der være mere fokus på håret og mindre på makeuppen - med mindre andet ønskes, og hos de lidt ældre piger (op til konfirmationsalderen) vil jeg give dem gode fif, så de er bedre rustet til den dag, hvor de selv kaster sig ud i makeuppens verden. Idéen med stylingen er således ikke at sminke til uigenkendelighed, men at lade kreativiteten få frit løb og fremhæve dine alle bedste sider.
Det bliver en helt igennem sjov oplevelse!